Unik, “One of a kind”- vase fra Aage og Gitte Wurtz.
Gitte og Aage Würtz har skabt en samling af ”rå” og ”rigtig” brugskunst, der i sin enkelthed holder over tid. Det gennemgående design er paradokset mellem det ydre, naturlige, sintrede ler kombineret med de ekspressive, indre, unika glaseringer. Parret beskriver, at “de helt enkle former påføres lag på lag på lag af stabile glasurer, men roen må og skal forstyrres af ustabile glasur elementer. Der balanceres på en knivsæg mellem det kendte kedelige og det nødvendige kaos”.
Det højtbrændte materiale holder til daglig brug og dermed også til ovn og opvaskemaskine.
Nuancerne på foto kan afvige en lille smule fra fra keramiken set i dagslys.