Kristina Vildersbøll er uddannet keramiker fra Kunstakademiets Designskole i 2011.
Kristina skaber keramik ud fra en passion for form og funktion. Designet er minimalistisk med rene linjer, stramme kurver og matte overflader. Hvert produkt er fremstillet med øje for detaljen og med fokus på funktion og passion for langtidsholdbart design, der aldrig går af mode.
Produkterne er skabt til hverdagsbrug, men rummer ofte skulpturelle elementer der viser sig når produkterne stables og nye former opstår.
Alle produkter er støbt i stentøjs ler på værkstedet på Islands Brygge i København.