Bag SKAEV keramik står mor & datter – Tine & Emma.
Sammen eksperimenterer de med former, farver og udvikling af nye produkter.
De drejer, ruller og former i deres lille værksted i Strib på Fyn.
De drejer ikke efter mål, men lader hånd og ler forme det produkt, som kommer frem, og derfor er ingen af produkterne ens – og de elsker forskelligheden i dem.
Tine er uddannet produktudvikler i Herning i 1990 og har arbejdet som designer i den danske tekstilbranche siden.
Under første corona-nedlukning i 2020 fik hun og datteren Emma pludselig meget tid hjemme – sammen.
De fordybede sig i deres fælles passion – ler, former og farver. Og der formede de SKAEV. Det tog fart, og i dag lever Tine af keramik, mens Emma hjælper til, når hun kan.