Som barn i Gl. Lejre blev Charlotte Nielsen fascineret af keramikerne Lene Regius og Gerda Østergård. Hendes far lod hende sidde i sit smedeværksted med et kugleleje og en rund plade for at lege, hun ”drejede ler op”. Siden kom hun på Københavns Keramikskole og åbnede sammen med fire medkursister værkstedet ”Brændpunktet” i Vølundsgade, inden hun af keramiker Christian Brunn lærte at arbejde systematisk med form og materiale.
Krukker og kar er oprindeligt inspireret af urgamle grundformer, som med tiden har løsrevet sig og er blevet til selvstændige objekter. Hun arbejder skulpturelt, modellerer lameller på sine værker, som ofte får et groft og rustikt udtryk. Værkerne er raku-brændt med en kobbermat glasur og flere slags ler er også gennemgående i hendes værker.