Ny bog af samme forfatter som til Haren med de ravgule øjne
Den jødiske familie Camondo fra Konstantinopel etablerede sig 1870’erne i Paris som bankfolk, filantroper og kunstsamlere, en fast bestanddel af belle époque-kultureliten, men blev med tiden mål for voldsom antisemitisme – ligesom Edmund de Waals slægtninge, familien Ephrussi, der boede i samme gade. Grev Moïse de Camondo skabte et spektakulært hus og fyldte det med kunst. Efter sønnen Nissims død i Første Verdenskrig blev huset testamenteret til den franske stat som museum for Nissim. Og så rykkede nazisterne ind.
Da den verdenskendte britiske keramiker Edmund de Waal blev inviteret til at skabe en udstilling i Musée Nissim de Camondo, begyndte han at skrive breve til den afdøde greve: 58 breve med dybt personlige overvejelser om assimilation, melankoli, familie, kunst, historiens omskiftelser, skønhed og værdien af erindring.
Du bliver i bookazine no. 10 præsenteret for både udøvende kunstnere og deres praksis og for håndværkere, hvis viden og kunnen muliggør værkproduktion, ligesom du møder billedskolerektor, museumsdirektør og gallerist og inviteres med til det finske kunstnersamfund i Fiskars.
Lys er også omdrejningspunktet for belysningsdesigner Fie Paarup, som har stor succes med sine unikke gardiner syet af vintage- og overskudstekstiler. Med hende har jeg talt om både gardiner og livet i huset.
Tekstil er også det naturlige materialevalg for Sia Hurtigkarl og Tanja Kirst, på hver sin måde, fra hvert sit udgangspunkt og i helt forskellige udtryk, er de begge optaget af det vævede tæppe som medie.
Sideantal: 160
Format: 215 x 280 mm (softback)
HÅNDVÆRK bookazine, med base i Danmark, udgives halvårligt af designer, fotograf og skribent Rigetta Klint.
Rigetta Klint drager i sin formidling nytte af sit mangeårige virke, først som udøvende håndværker og formgiver, siden som skribent og fotograf. Ikke mindst tilgår hun opgaven ambitiøst og med dedikation.
HÅNDVÆRK italesætter koblingen mellem en bæredygtig og langtidsholdbar praksis og et grundlæggende kendskab til materialer og håndværksmetoder.
I denne seneste udgave af HÅNDVÆRK inviteres læseren med til Fyn, hvor Rigetta Klint har besøgt Hjelholt Uldspinderi, til væver Hanne Vedel i Åbenrå og på værkstedet hos buntmager Pia Christensen i København. På Sjælland har hun besøgt møbelpolsterværkstedet hos PP Møbler i Allerød. Hun har set på hør og hørproduktion i Skåne, Hun har set på kirkekunst i Odense og besøgt Akiko og Ken på deres værksted i Kokkedal på Sjælland. I Nordjylland har Rigetta besøgt Kornet Hus. Temaet er ligeledes korn hos det nyetablerede mikromølleri Vild Hvede i Væde på Fyn. På grænsen mellem Småland og Skåne har hun besøgt Loshult Handelsbod. Og apropos lokalsamfund har Rigetta også været på Bornholm, hvor hun både har besøgt KADK for at se på uddannelse af designere med speciale i glas og keramik, og har besøgt MATTER – House of Craft, hvor hun har talt med glaspuster Maj-Britt Zelmer Olsen.
HÅNDVÆRK bookazine med temaet ressourcer ser i øvrigt på fremstilling af tekstilpap, på søuld, på dufte og naturvin samt på fremstilling af snedkerkøkkener, for blot at nævne noget af bonusmaterialet.