Krukkerne bliver til i Tommerup på Fyn, men inspiration har Louise Egedal ikke alene fundet under hjemlige himmelstrøg. Keramikeren, der skaber såvel brugskunst som udsmykninger, hælder nemlig både til nordisk minimalisme og kvalitet samtidig med, at hun er fascineret af den japanske tradition ”wabi-sabi”, som kort fortalt er et æstetisk begreb, der finder skønhed i det uperfekte. Med det in mente bevæger Louise Egedal sig mellem forskellige kunstneriske genrer som keramik, skulptur, maleri og fotografi, der er til gensidig inspiration for hinanden. Hendes seneste serie keramiske vaser er enkle, rå og i jordfarver inspireret af det spanske ord, ”Terra”.
Louise Egedal er uddannet fra kunstskoler i både Danmark, Tyrkiet og England, men suger også inspireret fra ophold i bl.a. Andalusien.