“Jordens Slør” er en række af unikke værker i flere størrelser.
Skulpturen bevæger sig mellem brugsgenstand og kunstobjekt, og kollektionen udspringer af en fascination af naturens geologiske processer og de spor, tid og forandring efterlader i landskabet.
Peter Durlev beskriver, at han med Jordens Slør arbejder med en ny skabelsesproces, der åbner for et keramisk udtryk, hvor det raffinerede og det rå mødes. Materialet, stoflighed og overfladens fortælling er centrale elementer, og hvert værk udvikles gennem en undersøgende proces, hvor materialets egne egenskaber er en aktiv medspiller.
Du vil til tider kunne opleve flere (og større) værker af Durlev i museumsbutikken. Kig forbi og oplev værkerne på nært hold. Der kan forekomme en lille afvigelse mellem værkerne på foto sammenlignet med nuancerne set i dagslys.






