Unik kop med hank.
Mona Vander eksperimenterer med kopper, krus, krukker, vaser og skåle – ofte med finurlige ansigter. Nogle har “konfetti” spredt “tilfældigt” ud over det hele. Andre er dekoreret med prikker, streger – nogle med klare farver, andre i jordfarver.
De små personligheder (ansigter) er mere eller mindre skjult og er inspireret af nogle japanske drejere, som giver deres keramik personligheder. I Japan er det meget almindeligt med ansigter på ting.
Vi forsøger at fange keramikkens smukke nuancer og farver på bedste vis. Der kan forekomme en lille smule afvigelse i nuancerne fra værkerne på foto sammenlignet med dagslys.
Mona Vanders keramik kan komme i opvaskemaskinen.






