Håndbog i studiokeramik – teori & teknik er en omfattende teoretisk og praktisk indføring i faget keramik.
Teorien bag ler, glasur og brændinger beskrives på en let tilgængelig måde. Med en større forståelse for materialerne samt ved hjælp af de givne opskrifter og illustrationer udvides mulighederne i arbejdet med keramikken.
Udover den teoretiske del gives en lang række eksempler på teknikker inden for formgivning og dekoration. Teknikker, hvorfra der kan hentes inspiration og udvikling til den enkeltes arbejde med leret eller ideer til undervisning i faget.
Håndbog i studiokeramik – teori og teknik er opbygget kronologisk over den keramiske proces, og ved hjælp af et omfattende stikordsregister er bogen et overskueligt og uundværligt redskab i arbejdet med keramikken.
Bogen er rigt illustreret og indeholder ligeledes et farvegalleri med billeder af færdige værker.
Forfatter: Claus Domine Hansen
Fotograf: Flemming Krogh
Udgivet: 3. udgave 2016
Forlag: Akademisk Forlag
Sprog: Dansk
Sider: 279 + galleri
ISBN: 978-87-500-6009-3